JUN
20
Midsommerkoncert med Det intuitive healings kor og Gitta Kaas, der inviterer på guidet lydrejse i Svanninge kirke: Tirsdag den 20. juni kl. 19.00.
Det Intuitive Healings Kor og korleder og sanger Gitta Kaas byder indenfor i Svanninge kirke til en spændende blandet koncert og guidet lydrejse.
Koret har siden november holdt til i Svanninge Kirke, hvor de hver anden tirsdag aften synger intuitiv ordløs sang sammen. Det vil sige, at alt er improviseret uden tekster osv, når koret mødes og sådan vil det også være under koncerten.
”I koret er vi utroligt glade og taknemmelige for at måtte øve i kirkens fantastiske rum og her mødes om sangen. Derfor vil vi meget gerne invitere sognet og alle interesserede indenfor til præmiere på vores vokale musik for at opleve de smukke, dynamiske og foranderlige lydbilleder vi skaber sammen”, fortæller Gitta Kaas.
Det bliver en helt unik og meditativ aften, beroligende og fin. Med masser af smukke harmonier og øjeblikke. Publikum er inviteret til at sætte eller lægge sig godt til rette på kirkebænkene, lukke øjnene og lade sig glide ind i musikken.
Gitta Kaas vil spille på klang instrumenter, synge ordløs sang og guide en meditativ rejse ud i naturen og koret vil understøtte musikken.
Stemmerne fra koret kommer til at træde helt frem og male smukke vokale “billeder” af fire steder, som vi lander i, i meditationen, feks vil koret sætte lyd og sang på at sidde på en smuk bjergtop. Så denne aften bliver det en blanding af koret som synger alene og Gitta der spiller, synger og guider rejsen man kan opleve.
Det bliver som sagt en helt særlig aften, da vi arbejder med en meget ny måde at lave kor på, det er dog helt sikkert at det bliver både fortryllende, rørende og afslappende.
Koncerten starter kl 19.00 og varer ca 45 minutter.