Koncert med ”Musikzag” i Svanninge kirke tirsdag den 16. april kl. 19.00

”Musikzag” er en fløjtegruppe med mange facetter

Gruppen kombinerer en lang række forskellige fløjter med andre instumenter, først og fremmest cello og guitar, og har, med tiden, udviklet sin egen unikke musikalske profil.

Vi eksperimenterer fortsat med ideer til, hvordan man kan arbejde med blokfløjter og irske whistles - både traditionelt og utraditionelt.”

”Musikzag”´s musik er melodisk og let tilgængelig. Repertoiret er, først og fremmest, præget af folkemusik, ikke mindst keltisk musik. Musik fra renæssance og barok, er også en fast bestanddel i vores program, og selv filmmusik, som f. eks. temaer fra ”Titanic” eller ”Ringenes Herre”, kan dukke op i repertoiret, som altid repræsenterer både tradition og fornyelse. En del af repertoiret er arrangeret eller skrevet af gruppens instruktør, Carsten Rosenlund. ”Musikzag”s lyd er præget af en instrumentering man ikke ser hver dag:

Blokfløjter i mange størrelser, irske whistles, guitar, cello og indimellem en rammetromme. Gruppens størrelse, aktuelt 7 musikere, giver mulighed for at skabe dynamiske lydbilleder, der spænder fra stille til storslået.